tirsdag den 4. september 2012

Gæstedessert: min mors æblekage

Min mors æblekage

Lav en æblegrød af Belle de Boscoop, kom endelig ikke for meget sukker i, grøden må meget gerne være frisk og syrlig i smagen som kontrast til det søde.

Brug en smuk skål, læg først et lag æblegrød i bunden, dernæst et godt lag af makroner, stænk evt. sherry, portvin eller lignende over makronerne, oven på makronerne lægges et lag vanillecreme og dernæst et lag æblegrød, til sidst dækkes med et lag flødeskum.

Tykkelsen af de forskellige lag kan man variere efter smag.

Vanillecreme:

1 æg
2 spsk. sukker
2½ spsk. maizena
2½ dl mælk
1/4 stang vanille eller 1 tsk. vanillesukker

Æg og sukker piskes godt i en gryde, og maizenaen piskes i.
Mælken tilsættes, og cremen bringes i kog under omrøring.
Cremen smages til med vanille.

1 kommentar:

  1. Jeg vidste ikke det var mormors opskrift. Men god er den :)

    SvarSlet