lørdag den 29. juni 2013

Kalvemørbrad med lækker linse- og grønsagssalat

Kalvemørbrad med linsesalat

Økologisk kalvemørbrad laves på vanlig vis.

Linsesalat

4 personer

250 g franske Puy linser
2 laurbærblade
2 spsk olivenolie
1 stort løg, hakket
1 bladselleristilk i tynde skiver
1 stor rød peberfrugt i tern
3 store fed hvidløg, hakket
6 tomater i tern
1 dl varm grønsagsbouillon
saft af ½ citron
1 spsk dijonsennep
4 store spsk cremefraiche
4 spsk hakket bredbladet persille
friskkværnet sort peber

Linser og laurbærblade kommes i en gryde, dækkes med rigeligt vand, bringes i kog og simrer delvist med låg i 25 min., eller til linserne er møre. Vandet hældes fra.
Olivenolien varmes i en stor stegepande, og løget svitses i 10 min. under jævnlig omrøring, til det er blødt og gyldent. Selleri og rød peber tilsættes og svitses i 3 min., derefter tilsættes hvidløg og svitses i 1 min. Tomaterne røres i sammen med bouillon, citronsaft og citronskal, sennep, cremefraiche og kogte linser. Varmes igennem i 2-3 min., til tomaterne er møre.
Linseretten smages til med salt og peber, og persillen røres i.

tirsdag den 11. juni 2013

Bagte peberfrugter med fyld

Bagte peberfrugter med fyld

4 personer

1½ dl quinoa
2½ dl vand
salt4 mellemstore røde peberfrugter, som kan stå op, ca. 1 kg
100 g broccoli
30 g valnødder
50 g oliven med sten
40 g salatost (feta f.eks. Thise eller Løgismose)
50 g rosiner
1/4 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
cayennepeber efter smag
2 tsk. olivenolie til dryp

Sovs:
1 ds. hakkede flåede tomater
1 fed hvidløg
½ tsk. stødt spidskommen
salt

Skyl quinoaen i en sigte. Kog den i vandet under låg ved svag varme i 10 min. til dens "ringe" har foldet sig ud. Sluk for varmen, rør salt i, og lad den trække yderligere 10 min. til al væsken er opsuget.
Skær et låg af de 4 peberfrugter (snit lige under buen) og pil kernehusene ud. Hak broccolien i små fine stykker inklusive evt. stok. Rist valnødderne gyldne på en tør, varm pande. Skær kødet fra olivenerne og hak det.
Bræk fetaosten i mindre stykker. Bland den kolde eller let afkølede quinoa med broccoli, valnødderne, oliven, ost, rosiner, kanel og smag til med salt og cayennepeber. Den må gerne rive lidt af peberen, hvis du kan lide det. Fyld blandingen i peberfrugterne og sæt "låget" på.
Bland en sovs af de flåede tomater, presset/revet hvidløg, spidskommen og salt. Den er syrlig, da peberfrugterne er søde.
Kom sovsen i en lille ovnfast bradepande. Sæt peberfrugterne oveni, dryp dem med lidt olie og bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 1 time og 15 min., til de er let brune og helt møre.

Server en grøn salat til.

De fyldte peberfrugter kan også serveres til grillet kød eller fisk.

Inspiration: Tina Scheftelowitz

mandag den 10. juni 2013

Rabarberkage med mandler

Rabarberkage med mandler (tærte)

I denne dejlige rabarbertid har vi lavet denne lækre rabarberkage flere gange, og mange har spurgt, om de ikke kunne få opskriften, så her er den.

250 g rabarber
100 g mandler
100 g sukker
ca. 2 tsk. nonoxal

1 helt æg og 2 æggeblommer
175 g sukker (eller lidt mindre, alt efter smag)
125 g smør
100 g hvedemel

Skær rabarberne i 1½ cm stykker, hak mandlerne groft og bland med sukker i en smurt tærteform. Hæld nonoxal over rabarberne.
Pisk æg og æggeblommer med sukker til en tyk creme. Smelt smørret og rør det i sammen med melet. Hæld dejen over rabarberne og bag kagen ved 175 grader i ca. 30 min. Server med iskoldt flødeskum eller cremefraiche.

De 2 overskydende æggehvider kan bruges til at lave marengs evt. tilsat lakridspulver.

Inspiration: Alette Bertelsen