søndag den 30. december 2012

Jordskokkelasagne

Jordskokkelasagne

jordskokker
friske lasagneplader

champignon
portobellosvampe
bladselleriløg
hvidløg
salvie
rosmarin
timian
chili
salt
peber
creme fraiche

mælk
mel
smør

revet ost

Jordskokkene skæres i cm. tykke skiver og koges i 3 min.

Svampene og champignon skæres i skiver, bladselleri og løg snittes fint og sammen med krydderierne og lidt creme fraiche sauteres det i en flad gryde.

Bechamelsovs:
Smør smeltes i en gryde, mel røres i og mælk tilsættes under omrøring.

I et smurt ovnfast fad lægges følgende lag:

1. lasagneplader
2. et svampelag
3. lasagneplader
4. et jordskokkelag
5. lasagneplader
6. et svampelag
7. lasagneplader
8. bechamelsovs og den revne ost drysses over

Lasagnen bages i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min.

fredag den 28. december 2012

Flæskesteg dagen derpå med alternativt tilbehør

Hvis man har en rest flæskesteg fra dagen før, kan man forny den med et alternativt og lækkert tilbehør i stedet for det traditionelle.

Flæskestegen serveres med to lækre, varme salater:

Kartoffel- persillerod- græskarsalat

Salaten indeholder:
flest kartofler - antal afhængig af antal personer
1 persillerod
max. 1/4 hoikaidogræskar

Kartofler og persillerod koges, de sidste 5-7 min. koger græskaren med.
Alle dele skæres i store terninger og ristes på panden i olivenolie, rosmarin, salt og peber.

Rosenkål- tyrkisk peber (ikke de stærke)- granatæblesalat

Rosenkål
Tyrkisk peber (aflange grønne)
kerner fra et granatæble

Rosenkålene koges til de er let møre (ikke overkogte), dernæst skæres de i halve og blandes i en dressing af olivenolie og rød balsamicoeddike og vendes med kernerne fra granatæblet og det tyrkiske peber skåret i små tern.

onsdag den 12. december 2012

Juletærte med rosenkål og rødkålssalat med kvæder

Juletærte med rosenkål
4 personer

1/4 kg rosenkål

Tærtedej:
150 g hvedemel
75 g margarine
1/4 tsk salt
1/2 dl koldt vand

Gratinsovs:
25 g margarine
3 spsk mel
2 dl kogevand
2 dl kaffefløde
2 æggeblommer
1 dl mild, reven ost
salt og peber

Begynd med tærtedejen. Det går lettest, når mel, salt og margarine smuldres sammen, til det ligner reven ost og derefter samles med vandet. Dæk dejen til og stil den koldt.

Rens rosenkålene, kog dem i 10 min. i letsaltet vand, hæld dem til afdrypning i en sigte, gem vandet.

Lav sovsen: smelt margarinen, rør melet i, spæd med kogevand og fløde, lad det koge igennem. Rør æggeblommerne med lidt koldt vand, derefter med lidt varm sovs, hæld dem i gryden under omrøring og fjern straks gryden fra varmen, ellers skiller æggeblommerne. Rør osten i og smag til med salt og peber.

Rul tærtedejen tyndt ud og læg den i bunden og op ad siderne i en tærteform, der er ca. 24 cm i diameter. Prik den med en gaffel, bag den 10-15 min ved 180 grader, spred rosenkålene i formen, hæld sovsen over og bag tærten færdig ved 180 grader i endnu 10-15 min.

Rødkålssalat med kvæder

fint snittet rødkål
æbler skåret i terninger
fint snittede skiver af bladselleri
kvæder (2 kvæder, 1 tsk frisk revet ingefær, 1 tsk kanel, 2 spsk honning, 2 citroner)

Kvæderne laves på følgende måde:
Skær kvæder i kvarte, kog dem i vand tilsat saft fra en halv citron til de er let møre (ca. 10 - 30 min). Hæld vandet fra og skær hver kvarte i tre stk og fjern kernerne. Steg kvæderne på en pande med olivenolie til de er brune, tilsæt ingefær, kanel, saft fra 1½ citron og honningen.
De øvrige ingredienser tilsættes kvædesovsen.

torsdag den 6. december 2012

Krydret gryderet med kalvesmåkød

Krydret gryderet med kalvesmåkød

Lidt kikærter koges ca. 3 kvarter.

Kalvesmåkød - evt. en rest kød fra dagen før
hvidløg snittes
løg snittes
bladselleri skæres i tynde skiver
1 dåse flåede tomater
selleri skæres i terninger
gulerødder skæres i terninger
chili
knuste grønne peberkorn
salt

Det hele (minus kikærterne) koges sammen i en gryde ca. 1 time til kødet er mørt.

Kikærterne tilsættes.

Retten serveres med stegte kartoffelbåde.

lørdag den 17. november 2012

Flæskesteg med kvædesalat, rødkålssalat og selleri- og kartoffelsalat

Flæskesteg med sprød svær på sædvanlig vis.

Kvædesalat

2 kvæder
1citron
1 tsk frisk ingefær - fint hakket
1 tsk kanel
2 tsk honning
olivenolie

Skær kvæderne i kvarte, kog dem i 10 min., skær dernæst kernerne ud og skær hver kvart i 3 stk.
Steg kvædestykkerne på panden i olivenolie sammen med ingefær, kanel, honning og citronsaft, til de er brune.

Rødkålssalat med æble og appelsin.

fint snittet rødkål
½ æble skåret i terninger
1 appelsin skåret i terninger
frisk mynte
hakket persille

Det hele blandes sammen og tilsættes dressing af citronsaft og honning.

Selleri- og kartoffelsalat

2 tykke skiver selleri
4 kartofler
selleri og kartofler koges let møre og skæres i terninger.
Dressing af frisk salvie, rosmarin, citronskal og lidt olivenolie tilsættes.

torsdag den 15. november 2012

Courgette- og porregratin med italiensk bønnepuré og stegte peberfrugter

Courgette- og porregratin

½ kg courgetter
salt
2 porrer
1 persillerod
1 bdt persille
2 spsk mel
2 store æg
1 spsk olie
½ tsk salt
peber
100 g groft reven emmenthaler

Vask og riv courgetterne groft, drys dem med lidt salt og sæt dem til side. Rens porrerne og skær den i skiver. Riv persilleroden. Tryk courgetterne fri for overflødig væde, rør dem med mel, de sammenpiskede æg, olie, krydderier, hakket persille, persillerod og porre. Kom denne masse i et velsmurt ovnfast fad og sæt retten i ovnen ved 225 grader i ca. 30 min. Mod slutningen af bagetiden drysses osten over, og retten sættes i ovnen igen, til osten er smeltet.

Italiensk bønnepuré med stegte peberfrugter

220 g tørrede hvide bønner
salt
1 tsk tørret timian
2 tsk tørret merian
1 tsk tørret rosmarin
1 laurbærblad
100 g løg
2 fed hvidløg
ca. ½ dl kogevand fra bønnerne
4 tsk hvidvinseddike
½ tsk hel kommen (kan udelades)
2 spsk olivenolie
250 g peberfrugter (røde og grønne)
salt og peber

Bønnerne udblødes natten over. Vandet hældes fra, og de koger med rigeligt nyt vand, salt, merian, rosmarin, timian, laurbær, løget og hvidløget, til de er helt bløde og møre, ca. 1 time. Bønnerne samt de kogte krydderier og hvidløget blendes i en foodprocessor med eddiken og kogevandet. Der smages til med kommen, salt og peber og evt. yderligere krydderier.
Peberfrugterne skæres i terninger på 1 x 1 cm og steges i olien på en pande ved høj varme i ca. 7 min., til de er brune og møre. De smages til med salt og peber. Puréen anrettes på et fad, og der pyntes med peberfrugterne.

mandag den 5. november 2012

Meat loaf med coleslaw salat og stegte kartofler

Meat Loaf

3/4 kg hakket oksekød
salt og peber
1 dl rasp
1 æg
1 dl bouillon
4 spsk finthakket løg
1 finthakket grøn peber
2 stilke fintsnittet bladselleri
timian

Alle ingredienserne blandes til en glat og jævn masse, der formes som et brød og lægges i et smurt ildfast fad og stilles i ovnen ved 175 grader i ca. 50 - 60 min.
Efter 15 min.s bagetid hældes chilisaucen over kødbrødet.

Chilisauce:

1 dåse flåede tomater
1 finthakket løg
frisk revet ingefær
chilisauce
worcestershire sauce

Coleslaw salat

ca. 1/4 fintsnittet hvidkål
2 revne gulerødder
1 tsk revet løg
2 spsk hakket persille
lidt fintsnittet fennikel

Dressing

1 dl cremefraiche
1 spsk citronsaft
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Retten serveres med kartoffelbåde stegt på panden.

tirsdag den 30. oktober 2012

Tranebærmarmelade

Tranebærmarmelade

Tranebærmarmelade er ganske vist ikke aftensmad, men den er bare så lækker og let at lave, at jeg synes, I skal have opskriften.

1 pose friske tranebær
1 økologisk appelsin
sukker efter smag

Det hele puttes i en blender og blendes (appelsinen med skræl), hæld på glas og opbevar marmeladen i køleskabet, så kan den holde sig et godt stykke tid.

torsdag den 25. oktober 2012

Kikærtesalat med løg-mandel-chilisauce og ris

Kikærtesalat

En rest kold kalvesteg fra dagen før (eller andet restekød)
Kikærter
søde kartofler
gulerødder
bladselleri
tomater
hvidkål
havesyre
frisk koriander
vandpeber (en krydderurt)
olie-eddike-dressing

Kødet skæres i skiver og derefter i strimler.
Kikærterne skal stå i blød i et døgn, derefter koges de, til de er møre ca. ½ time.
Kartoflerne koges og skæres i tern
Gulerødder, bladselleri og tomater skæres i tern.
Hvidkål snittes fint
havesyre, koriander og vandpeber hakkes.
Alle ingredienser blandes og tilsættes olie-eddike-dressing

Løg- mandel-chilisauce

Du kan evt. lave denne sauce som tilbehør til kikærtesalaten, den er ikke en egentlig sauce, men snarere mere puré- og pastaagtig, men den smager dejligt.

4 personer

4 grofthakkede tomater
6 tørrede tomater
150 g smuttede mandler
1 stort grofthakket løg
2 fed knust hvidløg
1 dl olivenolie
2 chilier, ikke for stærke, flækket og uden kerner
salt, peber, lille kvist timian, en håndfuld frisk basilikum
saft og skal af 1 økologisk citron
2  skiver tørt, hvidt brød
sherryeddike
1 spsk mørkt sukker

Hakket løg, hvidløg, krydderier og mandler steges til de er let brunet og dufter stegt. Kom begge slags tomater på panden og steg, til det er kogt godt ind, dvs. til vandet er fordampet fra tomaterne. Kom det hele i en foofprocessor med citronsaft, den tynde gule skræl af citronen og brødet. Kør til en grov sauce. Smag til med sherryeddike, salt og en smule mørkt sukker - det skal ikke vøre sødt. Saucen skal ende med at være meget aromatisk, syrlig, sødmefuld, krydret og lidt stærk.
(inspiration Camilla Plum)

Der serveres ris til kikærtesalaten.

lørdag den 13. oktober 2012

Gæstemenu: Hokaidosuppe, pebermørbrad, italiensk bønnesalat, rødbedesalat, krydret gulerodspuré og blommetrifli.

Hokaidosuppe med topping.

1 hokaidogræskar
1 løg
4 kartofler
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 l god bouillon
2½ dl piskefløde
salt, peber
friskstødt nellike
økologisk citronsaft og -skal

Vask hokaidoen og flæk den. Skrab kernerne ud. Den behøver ikke at blive skrællet. Skær den i grove terninger. Skræl løg og kartofler og skær det ligeledes i grove terninger. Svits det hele i olien i en stor gryde ved svag varme. Hæld bouillonen på og lad det simre 20 min. til fyldet er helt mørt. Blend suppen, lettest med stavblender ned i gryden. Kog den op med fløden og smag den til med salt og peber, nellike og skal og saft af citronen.

Topping til suppen

100 g fårefeta
100 g valnødder
½ bdt bredbladet persille
2 fed hvidløg
½ økologisk citron

Smuldr fetaen. Hak valnødder. Skyl, tør og hak persillen. Skræl den yderste gule skal af citronen og hak den fint med hvidløg. Bland det hele sammen og server til suppen.

Peberoksemørbrad

1 afpudset oksemørbrad ca. 1,5 kg
2 spsk groftstødte sorte peberkorn
2 fed knust hvidløg
2 spsk olivenolie
1 spsk "Dronningens peberblanding" (kan købes på apoteket)
1 tsk hele fennikelfrø
½ tsk hele rosa peber
1 kvist frisk rosmarin eller timian
1 spsk hvidvinseddike
4 dl koldt vand

Bland de groftstødte, sorte peberkorn, hvidløg og olivenolie og pensl kødet med det.
Kom resten af ingredienserne i bunden af en bradepande.
Læg kødet på risten i bradepanden og steg det i en 200 gr varm ovn i 30-40 min. for rødt kød - ellers længere.
Vend kødet midtvejs under stegningen og tilsæt bradepanden mere vand, hvis det er nødvendigt.
Pak kødet ind i alufolie og lad det hvile i 15 min. inden serveringen.

Italiensk bønnesalat

100 g sortøjede bønner
8 spsk olivenolie
4 spsk kryddereddike
1-2 fed hvidløg
3 spsk blandet, finthakket oregano, basilikum og rosmarin
salt, peber
1 skalotteløg
4 stilke bladselleri
½ fennikel
4 tomater
1 icebergsalathoved
50 g sorte oliven

Bønnerne vaskes godt og koges møre. Vandet hældes fra bønnerne, og de afkøles lidt, inden dressingen hældes over: olien røres med eddike, knust hvidløg og krydderurter. Der smages til med salt og peber. Bønnerne trækker i dressingen mindst 2 timer. Skalotteløget hakkes fint. Bladsellerien skæres i tynde skiver. Evt grønne blade hakkes. Fennikelen skæres i strimler, og tomaterne skæres i både. Salathovedet rives i mindre stykker. Alle grøntsagerne og de sorte oliven vendes sammen med bønnerne i en stor skål.

Rødbedesalat

1 radicchio salat
rødbeder (hele rødbeder koges i 20-25 min, dernæst skrælles de og skæres i terninger)
courgetter (skæres i terninger)
sukkerærter (blancheres ca. 10 sek.)
Dressing:
olivebolie, balsamicoeddike, honning, sennep, salt, peber.

Krydret gulerodspuré

750 g gulerødder
salt
4 spsk jomfru olivenolie
3 spsk vineddike
2 fed hvidløg
1 tsk harissa (chilipasta eller sambal oelek)
1½ tsk spidskommen

Skræl gulerødderne og skær dem i store stykker, kog dem i saltet vand til de er møre, hæld vandet fra og blend dem med en stavblender og tilsæt resten af ingredienserbe. Serveres kold.

Blommetrifli til dessert

1 lag blommegrød (ikke for sød, gerne lidt syrlig)
1 tykt lag makroner
Stænk lidt sherry eller portvin eller lignende over makronerne
1 lag vaniliecreme
1 lag blommegrød
1 lag flødeskum

fredag den 5. oktober 2012

Kalvegryde med spidskål, æbler og kokosmælk

Kalvegryde med spidskål, æbler og kokosmælk

4 personer

1 spidskål
2 æbler
1 rød chili
citronskal
2 spsk olivenolie
1 spsk karry
400-600 g kalvekød
2 fed hvidløg
3 dl grøntsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
2 persillerødder
2 gulerødder
koriander

Snit spidskålen fint, skær æblerne i tynde både, flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint.
Varm olien i en stor gryde og svits karryen af. Brun kødet i olien ved god varme. Tilsæt chili, reven citronskal, presset hvidløg, persillerødder og gulerødder skåret i tern og lad det stege i ca. 5 min.

Tilsæt bouillon og lad retten simre under låg i ca. 10 min. Tilsæt æbler og den snittede spidskål og lad retten simre i yderligere ca. 5 min. til kødet er mørt. Hæld kokosmælk ved og kog op. Hak koriander og vend i retten.

Serveres med ris.

Blommegrød til dessert.

mandag den 1. oktober 2012

Stegt fjesing (eller laks) med grøntsauté og sennepskartofler

Stegt fjesing (eller laks) med grøntsauté og sennepskartofler

4 personer

1 kg kartofler
6 dl mælk
2 spsk hvedemel
2 tsk grovkornet sennep

1 squash
2 porre
1 spsk smør
1 bundt persille

4 fjesingbøffer (eller laksebøffer)
1 spsk olie til stegning

Sennepskartofler:

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver á ca. ½ cm. Kog kartoflerne i ca. 15 min.. Hæld dem til afdrypning i en sigte.
Kom 4 dl. mælk i en gryde. Ryst resten af mælken sammen med hvedemel og pisk jævningen i gryden. Tilsæt sennep og forkogte kartofler. Kog kartoflerne i saucen i 5-10 min. til de er møre. Smag til med salt og peber.

Grøntsauté:

Skær squash i små tern. Rens porrerne og skær dem i skiver. Smelt smørret på en pande og svits squash og porre i ca. 5 min. til de er møre. Krydr med salt og peber og vend med hakket persille.

Stegt fisk:

Varm olien på en pande og steg fjesingen/laksen i ca. 3 min. på hver side. Server med sennepskartofler og sauté af squash og porre.


onsdag den 19. september 2012

Æggekage med rødbedesalat

Æggekage

5 æg
kartofler
løg
grønne bønner
hvidløg
timian, salvie, rosmarin
olivenolie

Kartoflerne skæres i både og koges let.
Bønnerne skæres i mindre stykker og koges let.
Olien kommes på panden + de øvrige ingredienser og tilsidst hældes de piskede æg over.
Æggekagen vendes på et tidspunkt ved hjælp af et grydelåg, så den anden side også kan brunes.

Rødbedesalat

kogte rødbeder skæres i tern, rød spidskål snittes og kommes i til rødbederne, kapers og karse hældes over, det hele tilsættes en olie-eddike (balsamico) dressing

Dessert:
Grød af ribs og rabarber

tirsdag den 18. september 2012

Fennikeltærte og salat

Fennikeltærte

Mørdej:
250 g groft hvedemel eller grahamsmel
½ tsk salt
125 g koldt smør
3/4 dl koldt vand

Rør mel og salt godt sammen med smørret og tilsæt efterhånden vandet. Mørdejen opbevares køligt til den skal bruges.
Tag en klump mørdej fra, der skal bruges til låg. Resten rulles ud til den ønskede størrelse med en kagerulle. Beklæd en tærteform med dejen og prik huller i med en gaffel. Forbag tærtebunden 10-15 min. ved 200 grader.

Fyld:
Bolognese sauce fordeles over bunden, læg herpå 1 - 2 fennikel, skåret i kvarte og kogt ca. 7 min., med rundingen opad. Læg en skive ost over hver kvarte fennikel og læg til sidst mørdejslåget over.
Bages ca. 20 min. ved 175 grader.

Bolognese sauce:
1 gulerod
1 middelstort løg
250 g champignons
2 stilke bladselleri med grønt
250 g tomater (gerne mere)
2 tsk citronsaft
timian, laurbær, revet muskat, salt og tomatkoncentrat.

Grøntsagerne hakkes ret fint og sauteres i olie i den nævnte rækkefølge. Kom tomatbådene i og smag til med de øvrige ingredienser. Laurbærblad(e) koger med hele og fjernes til sidst.

Salat:
grøn salat
let kogte grønne bønner (de brede) skåret i mindre stykker, tomater skåret i mindre stykker, glaskål skåret i tynde, kvarte skiver. Olie-eddike dressing tilsættes.

Dessert:
Blommegrød

tirsdag den 11. september 2012

Græskarsuppe med kylling

Græskarsuppe med kylling

(4 personer)

ca. 3/4 kg græskar
4 kyllingebryster uden skind
1 l. hønsebouillon
1 løg
1 fed hvidløg
1 frisk chili
25 g frisk ingefær
1 spsk olie
½ tsk garam masala (krydderiblanding)
1 tsk karry
salt, peber
4 spsk syrnet fløde
 frisk koriander

Skær græskarkødet i mundrette stykker og kyllingebrysterne i strimler. Damp begge dele mørt i bouillon. Svits finthakket løg og hvidløg, fintsnittet chili og revet ingefær i olie og tilsæt Garam Masala og karry. Rør krydderblandingen i suppen og smag til med salt og peber. Server med syrnet fløde og frisk koriander samt groft brød.

Grød af ribs og blommer til dessert.

bær

Bær er altid gode at have.

I den sidste måneds tid har vi plukket en masse bær i haven. Vi har ribs, hindbær, stikkelsbær, solbær og blåbær. Heldigvis har vi plads til en kummefryser, så vi fryser de fleste bær ned.
Jordbær har vi ikke, men så køber vi flere rammer danske jordbær i højsæsonen, når de er billigst, og fryser dem ned.
Min lokale grønthandler blev så nysgerrig, efter at jeg havde købt flere rammer jordbær over en periode, at han spurgte mig om, hvad jeg dog brugte alle de jordbær til!
Vi har også mange rabarber, dem skærer vi i mindre stykker og fryser ned i passende portioner.
Når den mørke vinter så kommer, nyder vi i den grad at tage vores bær op af fryseren og bruge dem til marmelade/syltetøj, grød, desserter, kager, tilbehør til kød eller til yoghurt naturel.
Vi har også et stort valnøddetræ, hvert år er vi i skarp konkurrence med vore to egern om, hvem der først får fat i nødderne. Jeg tror nu nok, at de to egern vinder, da de jo arbejder hele dagen på sagen!
De nødder, vi trods alt får fat i, knækker vi og fryser ned, så de også kan bruges hele vinteren.

tirsdag den 4. september 2012

Gæstedessert: min mors æblekage

Min mors æblekage

Lav en æblegrød af Belle de Boscoop, kom endelig ikke for meget sukker i, grøden må meget gerne være frisk og syrlig i smagen som kontrast til det søde.

Brug en smuk skål, læg først et lag æblegrød i bunden, dernæst et godt lag af makroner, stænk evt. sherry, portvin eller lignende over makronerne, oven på makronerne lægges et lag vanillecreme og dernæst et lag æblegrød, til sidst dækkes med et lag flødeskum.

Tykkelsen af de forskellige lag kan man variere efter smag.

Vanillecreme:

1 æg
2 spsk. sukker
2½ spsk. maizena
2½ dl mælk
1/4 stang vanille eller 1 tsk. vanillesukker

Æg og sukker piskes godt i en gryde, og maizenaen piskes i.
Mælken tilsættes, og cremen bringes i kog under omrøring.
Cremen smages til med vanille.

mandag den 3. september 2012

Hakkebøf med varm bønnesalat og kartofler

Hakkebøf af hakket økologisk kalvekød.

Varm bønnesalat:
(2 personer)

ca. 150 g røde stangbønner (de bliver grønne, når de er kogt) eller grønne bønner. (VI har de røde i haven)
olivenolie
1 spsk. finthakket skalotteløg eller rødløg
frisk merian, 6 - 8 små blade
1 bøftomat skåret i grove tern
salt og peber

Kog bønnerne i rigeligt, saltet vand tilsat et par dråber olie. Hæld bønnerne i en sigte og afkøl dem hurtigt i koldt vand (så beholder de nemlig deres fine farve, og kogningen stoppes)
Lige før serveringen varmes et par spsk. olie på en pande. Tilsæt løg og merian, lad det ikke brune. Vend bønnerne i og varm dem let.
Tilsæt tomaterne og smag retten til med salt og peber.
(inspiration: E. Lauterbach)

Let kogte kartofler skæres i både og ristes på panden i olie og rosmarin.

søndag den 2. september 2012

Gryderet med kalvesmåkød, artiskokker og grønne bønner, dertil en salat med røde ris og blommegrød til dessert

Gryderet  med kalvesmåkød, artiskokker og grønne bønner.

grønne bønner
kalvesmåkød
hakket løg
smør
ingefær
salt, peber
artiskokbunde skåret i kvarte eller trekanter
citron
koriander

Put kød, løg, smør, salt, peber og revet ingefær i gryden, lad det koge i ca. 5 min. Dæk med vand og lad det simre til kødet er mørt.
Tilsæt artiskokbundene og de grønne bønner og citronsaft og kog det til artiskokbundene er møre (ca. 15 min.) Drys koriander over lige inden serveringen.
(Er artiskokkene friske fjernes alle blade, stilken skæres af, og hårtrevlerne på bunden fjernes)

Salat:

røde ris (koges)
fintsnittet spidskål
persille
koriander
citron og olie
Det hele blandes og spises varmt.

Blommegrød til dessert

onsdag den 29. august 2012

Multe med 2 x salat og grød til dessert

Multestykker stegt på panden med skindsiden nedad.

Rå blomkålssalat med blomkåls- og kartoffelpuré:
(4 personer)

1 blomkål, 6 kartofler, ½ dl. olivenolie, saft af 1 citron, salt, peber, 50 g smuttede mandler, 50 g hel parmesanost.

Skær stokken af blomkålen og del kålen i små fine buketter.
Skær stokken og kartoflerne i mindre stykker, damp dem i vand ca. 5 min. til de er godt møre. Blend stokken og kartoflerne med olie og citronsaft til en tyktflydende blomkålspuré, smag til med salt og peber.
Rist mandlerne gyldne på en tør pande.
Kom pureen i bunden af et fad og anret med blomkålsbuketter, mandler og parmesanost oven på pureen.

Grøn salat:

Salat af gulerødder i tern, fintskåret fennikel, courgetter i tern, grøn salat, persille og dild og olie-eddikedressing.

Blåbærgrød

mandag den 27. august 2012

Kulmule i fad med varm bønnesalat og kartofler

Kulmule i fad.

(4 personer)
4 skiver fiskesteaks (her: kulmule)
stødt, frisk rosmarin
olivenolie
2 usprøjtede citroner i tynde skiver
1 stor håndfuld kapers
8 ansjosfileter
1 skvæt hvidvin

Fisken pensles med olivenolie og stødt rosmarin, salt og peber. Læg fisken i et ovnfast fad, læg 4-5 skiver citron på hver steak + kapers + ansjoser + olie + vin.
Bag fisken i ovnen ved 200 grader ca. 20 - 25 min.
(inspiration Jamie Oliver)

Varm bønnesalat med rødløg, tomater og frisk merian:
grønne bønner
hakket rødløg
frisk merian
tomater skåret i grove tern
salt, peber

Kog bønnerne. Løg og merian varmes let på panden i olie, vend dernæst bønnerne let på panden, til sidst tilsættes tomaterne og der smages til med salt og peber.
(inspiration Lauterbach)

Kogte kartofler serveres til.


Kalvesteaks med kartofler og salat

Kalvesteaks steges på panden.

Let kogte kartofler skæres i både og steges på panden i olivenolie, merian, rosmarin og salt.

Salat af grøn salat, fint snittet bladselleri, kogte grønne linser (fra Puy), rød peberfrugt ristes direkte på gasblus eller i ovn til skindet er sort, peberfrugten puttes dernæst i plastikpose i 2 min, hvorefter skindet tages af, peberfrugten skæres i terninger og puttes i salaten - olie-eddikedressing hældes over.

torsdag den 23. august 2012

Ising med kartofler og remouladesalat

Hele ising vendt i grovmel, salt og peber steges på panden

Kogte kartofler

Remouladesalat: gulerødder i tern, let dampede grønne bønner skåret i mindre stykker, finthakket bladselleri, spidskål, kapers - dressing af creme fraiche, olivenolie, karry, gurkemeje og peber.

Mørbrad med kartofler og kompot + grød til dessert

Kold kalvemørbrad (en rest fra en gæstemiddag)

let kogte kartofler og selleri, begge dele skæres i både og ristes på panden i olie, timian og rosmarin.

Kompot lavet af porrer, stikkelsbær og rødløg:
rødløget hakkes og porrerne skæres i mindre stykker begge dele simrer med stikkelsbær i olivenolie og lidt hvidvin - smages til med salt og peber.

Grød lavet af ribs og jordbær (jeg spiser grøden med ymer i stedet for mælk, og af og til drysser jeg også müsli på)

onsdag den 22. august 2012

Fiskesuppe med kartofler og fennikel som hovedret

(4 personer)
1 bd. dild, 800 g kartofler, 2 gulerødder, 2 fennikel, 2 skalotteløg eller rødløg, 2 fed hvidløg, 1½ l fiske bouillon, olivenolie, ½ dl Noilly Prat, ½ flaske tør hvidvin, 1 drys safran, 600 g torskefilet, havsalt, peber og citronsaft.

Skær kartoflerne i skiver og de øvrige grøntsager i mindre stk.
Kog kartoflerne næsten møre i bouillonen, sauter løg og hvidløg i olien + øvrige grøntsager - tilsæt krydderierne og vinen, kog ca. 5 - 10 min., tilsæt bouillonen og kartoflerne.
Skær torskefileterne i store tern, tag lidt af suppen fra og pocher torskestykkerne heri, kom torskestykkerne tilbage i suppen. Smag suppen til og kom citronsaft og dild i lige inden serveringen.
Spis groft brød til.
(inspiration C. Meyer)

tirsdag den 21. august 2012

Hakkebøf med en varm og en kold salat

Hakkebøf af hakket, økologisk kalvekød.

Varm salat:

hakket rødløg, rød peberfrugt skåret i tern og grønne bønner skåret i mindre stykker koges let i smør, ca. 3-5 min.
 - friske majs (eller løsfrosne majs), creme fraiche, chili, mynte, oregano, salt og peber tilsættes, koges let med ca. 3 min.

Kold salat:

gulerødder i tern, en rest grønne linser fra dagen før, en rest kartolfler fra dagen før skæres i skiver, romainesalat tilsættes en olie-eddike dressing.