lørdag den 17. november 2012

Flæskesteg med kvædesalat, rødkålssalat og selleri- og kartoffelsalat

Flæskesteg med sprød svær på sædvanlig vis.

Kvædesalat

2 kvæder
1citron
1 tsk frisk ingefær - fint hakket
1 tsk kanel
2 tsk honning
olivenolie

Skær kvæderne i kvarte, kog dem i 10 min., skær dernæst kernerne ud og skær hver kvart i 3 stk.
Steg kvædestykkerne på panden i olivenolie sammen med ingefær, kanel, honning og citronsaft, til de er brune.

Rødkålssalat med æble og appelsin.

fint snittet rødkål
½ æble skåret i terninger
1 appelsin skåret i terninger
frisk mynte
hakket persille

Det hele blandes sammen og tilsættes dressing af citronsaft og honning.

Selleri- og kartoffelsalat

2 tykke skiver selleri
4 kartofler
selleri og kartofler koges let møre og skæres i terninger.
Dressing af frisk salvie, rosmarin, citronskal og lidt olivenolie tilsættes.

torsdag den 15. november 2012

Courgette- og porregratin med italiensk bønnepuré og stegte peberfrugter

Courgette- og porregratin

½ kg courgetter
salt
2 porrer
1 persillerod
1 bdt persille
2 spsk mel
2 store æg
1 spsk olie
½ tsk salt
peber
100 g groft reven emmenthaler

Vask og riv courgetterne groft, drys dem med lidt salt og sæt dem til side. Rens porrerne og skær den i skiver. Riv persilleroden. Tryk courgetterne fri for overflødig væde, rør dem med mel, de sammenpiskede æg, olie, krydderier, hakket persille, persillerod og porre. Kom denne masse i et velsmurt ovnfast fad og sæt retten i ovnen ved 225 grader i ca. 30 min. Mod slutningen af bagetiden drysses osten over, og retten sættes i ovnen igen, til osten er smeltet.

Italiensk bønnepuré med stegte peberfrugter

220 g tørrede hvide bønner
salt
1 tsk tørret timian
2 tsk tørret merian
1 tsk tørret rosmarin
1 laurbærblad
100 g løg
2 fed hvidløg
ca. ½ dl kogevand fra bønnerne
4 tsk hvidvinseddike
½ tsk hel kommen (kan udelades)
2 spsk olivenolie
250 g peberfrugter (røde og grønne)
salt og peber

Bønnerne udblødes natten over. Vandet hældes fra, og de koger med rigeligt nyt vand, salt, merian, rosmarin, timian, laurbær, løget og hvidløget, til de er helt bløde og møre, ca. 1 time. Bønnerne samt de kogte krydderier og hvidløget blendes i en foodprocessor med eddiken og kogevandet. Der smages til med kommen, salt og peber og evt. yderligere krydderier.
Peberfrugterne skæres i terninger på 1 x 1 cm og steges i olien på en pande ved høj varme i ca. 7 min., til de er brune og møre. De smages til med salt og peber. Puréen anrettes på et fad, og der pyntes med peberfrugterne.

mandag den 5. november 2012

Meat loaf med coleslaw salat og stegte kartofler

Meat Loaf

3/4 kg hakket oksekød
salt og peber
1 dl rasp
1 æg
1 dl bouillon
4 spsk finthakket løg
1 finthakket grøn peber
2 stilke fintsnittet bladselleri
timian

Alle ingredienserne blandes til en glat og jævn masse, der formes som et brød og lægges i et smurt ildfast fad og stilles i ovnen ved 175 grader i ca. 50 - 60 min.
Efter 15 min.s bagetid hældes chilisaucen over kødbrødet.

Chilisauce:

1 dåse flåede tomater
1 finthakket løg
frisk revet ingefær
chilisauce
worcestershire sauce

Coleslaw salat

ca. 1/4 fintsnittet hvidkål
2 revne gulerødder
1 tsk revet løg
2 spsk hakket persille
lidt fintsnittet fennikel

Dressing

1 dl cremefraiche
1 spsk citronsaft
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Retten serveres med kartoffelbåde stegt på panden.