tirsdag den 14. maj 2013

Kold brøndkarsesuppe med forårsløg

Brøndkarsesuppe med forårsløg

8 personer (eller 4, hvis det skal være hovedret)

7 dl. grønsagsbouillon, evt. fra terning
160 g skyllet brøndkarse uden grove stilke
det grønne fra 2 bundter danske forårsløg, ca. 300 g, skåret i 5 cm. stykker
det hvide fra 2 bundter danske forårsløg, ca. 200 g, halverede eller firedelte og snittet i papirtynde skiver.
½ l creme fraiche 18 %
salt og friskmalet hvid peber
stødt muskatblomme
tørret, knust chilipeber
evt, mere brøndkarse til pynt

Bring bouillonen i kog. Tilsæt brøndkarsen og det grønne fra forårsløgene og lad det koge sammen i 5 minutter. Afkøl suppen i 5 minutter og purér den herefter i en blender. Der bliver 1 liter suppepuré. Afkøl suppen helt i et koldt vandbad og stil den tildækket på køl i 3-4 timer eller natten over.

Læg løgskiverne i en sigte og overhæld dem med 1-2 liter kogende vand og derefter med et hold koldt vand, til de er helt kolde. Lad dem dryppe godt af og stil dem tildækket på køl.

Lige inden serveringen tages suppepureen ud af køleskabet. Creme fraichen røres i, og suppen smages til med salt og peber. Suppen hældes i afkølede tallerkner. Der kommes 1-2 spsk af de skyllede løg på hver portion, der drysses med en knsp muskatblomme og chilipeber og pyntes med brøndkarse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar