tirsdag den 8. januar 2013

Gryderet med oksekød, kvæder og hyldeblomst

Gryderet med oksekød, kvæder og hyldeblomst (kan med fordel laves i en tagine)

8 personer

1,5 kg okseklump eller tykkam i store tern
4 spsk olivenolie
5,5 dl koncentreret hyldeblomstsaft (vi laver selv vores hyldeblomstsaft i juni og fryser passende portioner i plastikposer ned, så vi har til hele året. Opskriften får I til juni)
1,5 hele hvidløg, pillet, i fed
3 kvæder, i både uden kernehus
6 spsk sherryeddike
saft og skal af en halv citron
3 chili eller sambal oelek
3 spsk hel spidskommen eller spidskommenpulver
7 rødløg i tynde både
salt og peber

Rist krydderierne sagte i olien sammen med løgene, til det er som bløde løg. Kom kødet i og brun på alle sider ved højere varme. Kom resten i og fyld så op med vand, til det dækker kødet.
Lad det simre ved lav varme til kødet er meget mørt, 1-2 timer efter kødets beskaffenhed. Smag til undervejs med salt og peber og evt. mere eddike. Hvis saucen koger for meget ind, kan man komme lidt mere vand ved, men den skal ende med at være en tyk sirupsagtig sauce.

Der serveres ris til.

Inspiration: Camilla Plum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar