Makrelfileter
6 personer
12 makrelfileter
2 tsk. hel koriander
2 tsk. ingefær, frisk
2 tsk. gurkemeje
4 spsk. olivenolie
saft fra 1 citron
Alle ingredienserne blendes (undtagen filetterne selvfølgelig)
Fileterne lægges i et ildfast fad, de blendede ingredienser hældes over makrellerne og trækker i ca. 20 min. Fadet sættes derefter i ovnen ca. 10-15 min. ved 175 grader.
Blomkålsmos
4-6 personer
(Små børn elsker denne ret, mit barnebarn gør i hvert fald)
100 g rugbrød
40 g mandler
300 g kartofler
800 g blomkål
½ fed hvidløg
1 spsk. jomfruolivenolie
1 tsk. æbleeddike
Riv rugbrødet på et råkostjern eller nulr det i bittesmå stykker. Hak mandlerne mellemgroft. Rist rugbrød og mandler på en tør pande ved svag varme til det er sprødt, 10-15 min. Rør i det jævnligt. Skræl kartoflerne og skær dem og blomkålen i mindre stykker. Kog dem i en gryde med usaltet vand under låg, til de er helt møre og bløde 10-15 min. Sigt vandet fra og kasser det. Blend kartoflerne og blomkålen i gryden med en stavblender med presset hvidløg, olivenolie, salt og peber, smag cremen til med eddike.
Ved serveringen: anret cremen i en skål og drys de ristede rugbrød og mandler over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar